Spekulerer du over, om en grunder er nødvendig til dit projekt – og hvordan grundere skal påføres? Eller måske vil du gerne sprøjte grunder på en væg, men er usikker på hvordan?
Vi har samlet alt, hvad du behøver vide, nedenfor, dvs. hvad grundere faktisk er, hvor når de er nødvendige, og hvilke typer grundere der findes. Du vil naturligvis også finde vejledninger og tips til, hvordan grundere bruges, når man sprøjter.
Grunding betyder forbehandling af overfladen for at klargøre det til efterfølgende topbehandling. Denne proces kompenserer for eventuelle ujævnheder i overfladen og ændrer dens egenskaber for at sikre de bedst mulige resultater. Idéen er at sikre, at den endelige overfladebehandling, fungerer og ser ud præcis som tilsigtet. Grundere kaldes også primere.
De anvendes på forskellige indendørs og udendørs overflader: Vægge og gulve, træ, metal og mange andre materialer, der kræver yderligere behandling.
Grundere er i reglen stærkt kemisk baserede på grund af deres komplekse egenskaber. Mange gør-det-selv-entusiaster og også håndværkere er derfor bekymrede for, at de kommer til at forurene overfladen med skadelige stoffer. Men der ingen grund til bekymring – mange grundere er certificeret som lavt forurenende, øko-venlige og sikre til indendørs brug. Hvis de derudover påføres den mindst mulige materialemængde, kan de yde fuld effekt uden at beskadige bygningsmaterialer og undergrund samt mennesker og miljø.
Den letteste måde effektivt at påføre grundere er ved at sprøjte dem direkte på. Materialet forstøves og påføres præcist på overfladen med reduceret sprøjtetåge, takket være WAGNER-teknologi. Du sparer også tid og besvær, da det ikke længere er nødvendigt møjsommeligt at dække store områder med maleruller.
Men selvfølgelig kan du også påføre grunder med de sædvanlige værktøjer. For eksempel er en kortluvet malerulle ideel til cremede materialer på jævne overflader, men en langluvet lammeskindsrulle er ideel til mere flydende materialer.
Påsprøjtning af grunder lyder meget mere vanskeligt end det faktisk er. Du kan påføre grunderen på overfladen i bare fem trin og spare både materiale og tid:
Det er vigtigt, at du beskytter dig godt, især når du bruger primere med et højt indhold af opløsningsmidler. Derfor skal du altid bære beskyttelsesbriller og åndedrætsværn samt handsker. Åbn vinduer og døre, så eventuelle dampe kan slippe ud. Forbered også overfladen godt. Afspær på traditionel vis for at beskytte det omkringliggende område. Rengør grundigt for alle løse fremmedlegemer og restpartikler som f.eks. snavs, støv og rester af maling, tapet eller puds. Udfyld også revner og hulrum. Målet er at have et rent, tørt og så jævnt underlag som muligt. Du kan finde flere oplysninger om forberedelse før sprøjtning i FAQ'erne her.
Læs producentens anvisninger. Kan primeren fortyndes? Hvis den er mere cremet eller tykkere, skal du gøre det for at sikre, at den kan påføres uden besvær med din malingsprøjte. Hæld derefter primeren i malingbeholderen.
Kontroller derefter maskinens indstillinger. Juster trykket eller luftmængden samt mængden af materiale. Du kan også justere sprøjtestrålen vertikalt eller horisontalt ved dysen. Før du går i gang, kan du kontrollere indstillingerne med materialet på forhånd på den medfølgende testplakat eller blot på et stykke karton.
Så er det tid til det vigtigste trin: Selve sprøjtningen! Sørg for, at sprøjtehovedets afstand og vinkel til overfladen forbliver konstant. Undgå svingende bevægelser for at sikre en jævn påføring af primeren. Begynd først at bevæge dig, og tryk derefter på aftrækkeren, så der ikke samles for meget materiale på ét sted i starten af sprøjtningen.
WAGNER-malingssprøjtesystemerne er meget nemme at rengøre: du kan nemt adskille dem! De enkelte komponenter er derefter meget nemme at skylle ud med varmt vand. Med airless-enheder skal du blot holde suge- og returslangen i en spand vand og tænde for enheden - så renser den sig selv. Yderligere oplysninger om rengøring af WAGNER malingsprøjtesystemer finder du her i FAQ'erne.
Grundere kan have en eller flere af følgende 5 funktioner:
Nogle materialer har brug for vand for at hærde og tilstrækkelig tid til at hærde (såkaldt hydraulisk hærdning). Det drejer sig f.eks. om mørtel, puds og fliseklæb. Men hvis substratet absorberer for meget vand for hurtigt, forringes virkningen af de påførte stoffer - de bliver så skøre og skrøbelige. Tapet og fliser vil ikke binde ordentligt til klæbemidlet men hurtigt falde af.
Nogle materialer har brug for vand for at hærde og tilstrækkelig tid til at hærde (såkaldt hydraulisk hærdning). Det drejer sig f.eks. om mørtel, puds og fliseklæb. Men hvis substratet absorberer for meget vand for hurtigt, forringes virkningen af de påførte stoffer - de bliver så skøre og skrøbelige. Tapet og fliser vil ikke binde ordentligt til klæbemidlet men hurtigt falde af.
Et materiale suger relativt jævnt fordelt over en overflade. På en træplade kan der f.eks. være en lille forskel ved en knast men den er forholdsvis lille.
Men hvis en maling eller lignende skal påføres en overflade, der består af flere materialer, kan der være store forskelle. Det er f.eks. tilfældet ved punktvise reparationer på en overflade, forskellige vægbeklædninger, spartlede gipsplader eller ved limning af træ. Lad os tage en spartlet gipsplade som eksempel: Pladen og spartelmassen har forskellige egenskaber. Hvis en maling påføres direkte, vil materialets forskelle komme til udtryk, f.eks. i form af forskellige farvenuancer eller en anden glans. Disse forskelle kan sjældent udbedres ved gentagne overmalinger.
Ved at anvende en primer justeres materialernes egenskaber, og overfladebehandlingsmaterialet får en ensartet finish.
Et materiale suger relativt jævnt fordelt over en overflade. På en træplade kan der f.eks. være en lille forskel ved en knast men den er forholdsvis lille.
Men hvis en maling eller lignende skal påføres en overflade, der består af flere materialer, kan der være store forskelle. Det er f.eks. tilfældet ved punktvise reparationer på en overflade, forskellige vægbeklædninger, spartlede gipsplader eller ved limning af træ. Lad os tage en spartlet gipsplade som eksempel: Pladen og spartelmassen har forskellige egenskaber. Hvis en maling påføres direkte, vil materialets forskelle komme til udtryk, f.eks. i form af forskellige farvenuancer eller en anden glans. Disse forskelle kan sjældent udbedres ved gentagne overmalinger.
Ved at anvende en primer justeres materialernes egenskaber, og overfladebehandlingsmaterialet får en ensartet finish.
Uanset hvor grundigt du fejer og tørrer overfladen: Det er simpelthen ikke muligt at fjerne 100 % af støv og snavs. For at overfladebehandlinger kan hæfte godt, skal rester som f.eks. støv, ler, sand, kalk og kridt samt farvepigmenter bindes. Ud over at styrke overfladen har dette også den fordel, at gips og puds ikke forurenes af maling.
Bemærk: Efter nedslibning af overflader i en gammel bygning, skal der pudses op igen. Hér er en grunder ikke tilstrækkelig.
Uanset hvor grundigt du fejer og tørrer overfladen: Det er simpelthen ikke muligt at fjerne 100 % af støv og snavs. For at overfladebehandlinger kan hæfte godt, skal rester som f.eks. støv, ler, sand, kalk og kridt samt farvepigmenter bindes. Ud over at styrke overfladen har dette også den fordel, at gips og puds ikke forurenes af maling.
Bemærk: Efter nedslibning af overflader i en gammel bygning, skal der pudses op igen. Hér er en grunder ikke tilstrækkelig.
Nogle overflader er så glatte og absorberer så lidt, at der ikke engang kan ske en mekanisk sammenklæbning. Når du påfører maling, kan det ske, at malingen løber ned ad overfladen. Med en filmdannende primer bliver underlaget ru: De plastpartikler, som den indeholder, gør overfladen fysisk større. Overfladebehandlingen kan derefter hæfte på denne.
Nogle overflader er så glatte og absorberer så lidt, at der ikke engang kan ske en mekanisk sammenklæbning. Når du påfører maling, kan det ske, at malingen løber ned ad overfladen. Med en filmdannende primer bliver underlaget ru: De plastpartikler, som den indeholder, gør overfladen fysisk større. Overfladebehandlingen kan derefter hæfte på denne.
Primeren fungerer her i enhver henseende som en barriere mellem overfladen og overfladebehandlingen, så der ikke er nogen gensidig påvirkning.
F.eks. kan f.eks. restfugt fra arbejdsemnet ikke svulme op eller opløse belægningen, og omvendt kan fugten fra den nyligt påførte belægning ikke svulme arbejdsemnet op igen. Dette forhindres ved at fylde porerne i arbejdsemnet, hvilket forhindrer vandet i at trænge ind.
Desuden forhindrer barrieren overførsel af stoffer. Det drejer sig f.eks. om nikotinpletter på overflade eller sod, vandpletter, træbestanddele eller fedtstoffer og olier. De kan ikke blot påvirke den færdige farve, men også forringe overfladebehandlingens funktion og holdbarhed.
Primeren fungerer her i enhver henseende som en barriere mellem overfladen og overfladebehandlingen, så der ikke er nogen gensidig påvirkning.
F.eks. kan f.eks. restfugt fra arbejdsemnet ikke svulme op eller opløse belægningen, og omvendt kan fugten fra den nyligt påførte belægning ikke svulme arbejdsemnet op igen. Dette forhindres ved at fylde porerne i arbejdsemnet, hvilket forhindrer vandet i at trænge ind.
Desuden forhindrer barrieren overførsel af stoffer. Det drejer sig f.eks. om nikotinpletter på overflade eller sod, vandpletter, træbestanddele eller fedtstoffer og olier. De kan ikke blot påvirke den færdige farve, men også forringe overfladebehandlingens funktion og holdbarhed.
Disse grundere anvendes til opruning af glatte og ikke-absorberende overfladen ved hjælp af plasticpartikler. Dette muliggør for det første en klæbning og sikrer, at den endelige overfladebehandling hæfter til overfladen. Det hindrer også, at træoverflader svulmer op.
Ved at påføre et (næsten) uigennemtrængeligt lag, forhindrer barrieregrundere for eksempel, at pletter kan ses gennem overfladen, eller at der overføres stoffer mellem overfladen og overfladebehandlingen. Men de tillader alligevel dampdiffusion, dvs. de kan ånde, så vandet kan fordampe.
Disse grundere svarer til barrieregrundere, men er primært udviklet til dekorationspuds. De indeholder en kornstørrelse, muliggør bedre fastlåsning eller fastholdelse.
Disse er i reglen farveløse og anvendes ofte i tørre konstruktioner til at reducere – og kompensere for forskelle i – absorptionshastigheder. De er typisk på alkyd- eller akrylharpiksbasis og indeholder en masse opløsningsmidler, så der bør træffes visse forholdsregler, når de bruges!
Grundere kan forbedre slutresultatet ved en række belægninger, så som særligt blanke og glitrende malinger. Desuden klæber dekorationspuds meget bedre på en pudsbasis.
Hvis overfladen er for absorberende, bør der altid bruges grunder. Du kan nemt teste dette ved at sprøjte lidt vand på overfladen. Hvis det absorberes hurtigt og komplet, er grunding vigtigt. Selv ikke-absorberende eller mindre absorberende overflader er lettere at arbejde med efter grunding. Hvis den overflade, der skal behandles, består af mere end et materiale eller er stærkt plettet, bør der også påføres grunder.
Desuden er en grunder ideel ved lakker, fordi den hindrer, at vandet absorberes af træet i stedet for at fordampe. Dette medfører en holdbar beskyttelsesfilm.
Grunding kan også betale sig ved kalkmalinger samt som "kalkmaling" (dvs. malinger, hvor hvide kridtpartikler frigøres med tiden), fordi det sikrer, at de er meget hårdere at gnide af.
Til grundere har du valget mellem vores praktiske HVLP-sprøjter og vores Airless-apparater.
HVLP står for "High Volume Low Pressure" (højt volumen højt tryk) og beskriver, hvordan disse virker. Materialet forstøves ved hjælp af højt luftvolumen og lavt lufttryk. Til tynde og fortyndingsbare grundere anbefaler vi følgende apparater:
Til tykkere grundere eller sådanne, som ikke kan fortyndes, behøver du mere kraft: vores Airless-apparater er ideelle til dette. I disse systemer spredes grunderen ikke ved hjælp af luft, men alene via materialetrykket. Følgende apparater er egnede til sprøjtning af grundere:
