To faktorer påvirker sprøjtestrålen: Størrelsen på boringen og viftebredden.
Disse to kernelementer bestemmer, hvor meget materiale, der skal sprøjtes på hvor stor en overflade, hvilket i sidste end afgør arbejdstiden og materialeforbruget. Dyseåbningen, altså boringens diameter, bestemmer, hvor meget materiale, der slipper ud. Jo større åbningen er (med samme viftebredde), desto mere sprøjtemateriale påføres den samme flade. Der bruges med andre ord mere maling, hvormed laget bliver tykkere. Viftebredden definerer bredden af forstøvningen. Når dyseåbningen forbliver den samme, vil lagtykkelsen altid være tyndere, jo bredere sprøjtestrålen er. Mængden af materiale på fladen bliver dermed mindre, efterhånden som sprøjtestrålens bredde øges.
Du kan genkende de to kernefaktorer på nummeret på dysen. Det første tal står for vinklen, som i sidste ende bestemmer viftebredden. Det andet og tredje tal viser, hvilken dyseboring og dermed også hvilken åbning Airless-dysen har. Dyse 517 har eksempelvis en sprøjtevinkel på 50 grader, hvilket svarer til en viftebredde på cirka 225 mm i en afstand på 30 cm fra overfladen og en borediameter på 0,017 tommer.
Hos WAGNER udvikler vi også vores egne dyser. Vores mål er, at du opnår et perfekt sprøjtebillede med mindst muligt materialespild og arbejdsindsats.